Hvad er webportaloversættelse?

Opdag værdien af at lokalisere sikre loginsider til flersprogede kunder, og hvordan du undgår de tunge omkostninger forbundet med at administrere dem.

Hvad er en sikker webportal?

Webportaler er i deres mest enkle form et centralt digitalt samlingspunkt, hvor brugeren kan tilgå sine personlige oplysninger, ressourcer, dokumenter, applikationer, beskeder og mere.

Portaler skræddersyr brugeroplevelsen baseret på et individs personlige login og adgangsrettigheder. De samler ofte brugbart indhold og information fra andre systemer eller servere.

Her er nogle eksempler på, hvad portaler kan bruges til:

Privat kontoadministration og kunderettede betalingsfunktioner
Lokaliserede FAQs og vidensdatabaser, som minimerer omkostningerne til kundesupport
Finansiering, investering, forsikring og formuehåndtering
Information til sælgere, distributører og leverandører
Kundeservice eller ekstern service såsom at planlægge en reperation
Detailhandel eller B2B-handel til salg, ordehåndtering og udførelse
HR-funktioner som lønudbetaling, onboarding, kompensation, udgiftshåndtering
Med mere

Hvad er forskellen mellem en webportal og en hjemmeside?

Hjemmesider er offentligt tilgængelige og fokuserer generelt set på at tiltrække besøgende, mens webportaler bruges til at begrænse trafik. De er kun for medlemmer.

HJEMMESIDE WEBPORTAL
Ligger offentligt tilgængeligt på internettet med en unik internetadresse. En privat placering på internettet, som kan tilgås med en unik internetadresse og et unikt brugernavn/kodeord.
Login er ikke påkrævet Login er påkrævet
Er typisk tilgængelig for alle besøgende Kun tilgængelig for medlemmer
Indholdet tilpasses ikke brugerens identitet Indholdet tilpasses brugeren baseret på kontooplysninger, indstillinger og tilladelser for den specifikke gruppe, man tilhører.
Generelt set er der ingen muligheder for kommunikation med andre brugere Funktioner, der tillader kommunikation med andre medlemmer eller grupper 
Kan indeholde interaktive funktioner, som dog ikke refererer til en personligt tilpasset database Interaktive, personificerede funktionaliteter for medlemmer

Portaler udvikles ofte med de samme frameworks, der bruges til at bygge services til hjemmesideudvikling Populære frameworks:

  • Angular
  • React
  • NodeJS
  • Ruby on Rails

Funktionaliteterne og det indhold, der vises, afhænger af brugerens rolle, dvs. almindelig bruger, medarbejder, kunde, sælger eller partner. Virksomheder kan udvikle en portal til intern brug eller abonnere på tredjepartsløsninger som f.eks. Salesforce Communities.

Hvilke brancher anvender webportaler?

Portaler anvendes ofte af organisationer i følgende brancher:

  • Den finansielle sektor, investering, bank og fintech
  • Sundhedssektoren, forsikring
  • Fabriksindustrien, hardware, elektronik og medicinalindustrien
  • Retail, forbrugsvarer
  • Teleindustrien
  • Transport- og hotelindustrien
  • Teknologi

Hvorfor oversætte webportaler til flersprogede brugere?

En investering i sikre loginsider til flersprogede kunder er som regel billigere end de omkostninger, der genereres af ikke at lokalisere dem. Her er et par fordele:

Reducerede omkostninger til kundesupport

Når flersprogede kunder ikke kan finde svar og information om deres konto på deres foretrukne sprog, henvender de sig til kundesupporten. For at imødekomme den arbejdsbyrde ansætter man typisk flere tosprogede medarbejdere, hvilket væsentligt øger omkostningerne til personale og support.

At tilbyde lokaliseret selvbetjeningsindhold (som f.eks. oversatte FAQs, vidensbaser, chatbots, mv.) minimerer disse omkostninger betydeligt.

Synkroniseret kundeoplevelse

Mange virksomheder opdaterer løbende deres portaler med indhold og information om nye produkter, modeller, softwarepatches, installationsinstruktioner, reparation dokumentation, brugermanualer med mere. At oversætte alt dette indhold og holde trit med kundernes behov er svært.

For de fleste oversættelsesleverandører tager det mange uger at oversætte dette indhold, hvilket bevirker, at de fleste oversatte portaler ikke tilbyder problemfri sprogoplevelser, som de burde.

I stedet for præsenterer de blandede sprogoplevelser, der er akavede og amatøragtige, og som forvirrer og frustrerer internationale kunder.

Forbedret medarbejderengagement

Portaler giver også sikre digitale oplevelser med vigtige oplysninger og hjælp til medarbejderne. Dette omfatter intern kommunikation, uddannelse, information om lønudbetaling med mere. Når virksomheder hyrer talent fra forskellige regioner, er det vigtigt at lokalisere disse oplevelser.

Organisationer, som ikke tilbyder lokaliserede loginsider til medarbejdere, risikerer, at flersproget personale ikke føler sig prioriteret eller udenfor.

Hvad er de vigtigste udfordringer ved at oversætte webportaler?

For de fleste oversættelsesleverandører er oversættelse af webportaler en kompleks, dyr og tidskrævende opgave.

  1. Disse leverandører anvender utilstrækkelige teknologier, som har problemer med at opfange indhold i JavaScript og komplekse webapplikationer, som er frameworks og teknologier, der ofte anvendes i portaler.
  2. Sikkerhed, overholdelse af privatlivspolitik og regler for kundehåndtering er også vigtige overvejelser, eftersom de fleste portalbrugere kan administrere deres personlige oplysninger eller opgive betalingsinformationer
  3. Den løbende tekniske og driftsmæssige kompleksitet, der ligger i at oversætte onlineindhold, kræver, at man vælge en moden løsning, som fjerner tids- og ressourceforbrug og reducerer omkostningerne

Lad os tage et nærmere kig på disse forhold.

Komplekse webapplikationer og dynamisk indhold

Mange komplekse single-page-applikationer anvender detaljerede beregninger til at besvare "hvad nu hvis"-spørgsmål, som brugere stiller i realtid — det kan være at udregne omkostningerne ved at tilføje forsikringer eller fordelene ved at øge en finasiel investering. Disse komplekse applikationer understøttes ofte af Angular, React og andre frameworks.

I forbindelse med portallokalisering er det ekstremt udfordrende at identificere og eksportere oversættelsesklar tekst fra disse applikationer og samtidig bevare logikken fra deres JavaScript-framework. Når først indholdet er lokaliseret, skal det genintegreres i applikationen.

Det er virkelig sjældent — men ikke umuligt — at finde en oversættelsesservice til portaler, der pålideligt og præcist kan overkomme og gennemføre denne tekniske bedrift.

Udfordringen fortsætter: Mange portaler anvender AJAX, som producerer dynamisk indhold, som ikke ellers er synligt på siden, og som trækker indholdet fra JSON eller XML. Til portaloversættelse skal en leverandør altså anvende sofistikeret JSON- og XML-parsers for at kunne finde dette indhold. Ideelt set bør man også gøre det muligt for kunder at vælge indholdselementer, som skal oversættes, og tillade anden tekst at gå igennem uden at blive oversat.

Igen, det er svært, men ikke umuligt at finde en leverandør af portaloversættelse, som kan udføre dette pålideligt og præcist.

Endelig er der nogle B2B-serviceudbydere, der tilbyder white-label-portalløsninger, som kan specialdesignes til deres enterprisekunder. De fleste portaloversættelsestjenester har også svært ved at identificere og oversætte alt relevant indhold inden for disse specialbyggede oplevelser.

Overholdelse af sikkerhed og regler

At værne om kundernes sikkerhed og privatliv udgør også en udfordring for leverandørerne. Det kræver en hårdfør teknologi, der kan oversætte indhold bagved sikre HTTPS-forbindelser og samtidig lade kundens personlige oplysninger være uberørte. Det er fuldstændigt afgørende, at leverandørernes løsning ikke ser eller opbevarer oplysninger, der kan person-identificere et menneske noget sted i systemet.

For at sikre, at man overholder dette, skal portaloversættelsesvirksomheder også besidde vigtige kvalifikationer, såsom:

PCI DSS Level 1 Serviceudbyder: Leverandører skal udføre årlige gennemgange af sikkerheden gennem en uafhængig PCI SSC Qualified Security Assessor og dokumentere en praksis, der løbende overholder PCI DSS.

HIPAA/HITECH Business Associate: Udbydere af portaloversættelse skal også gennemføre regelmæssige uafhængige vurderinger for at sikre, at man overholder HIPAAs regler om privatliv og sikkerhed. Det inkluderer revisioner for at demonstrere overensstemmelse med HIPAA.

Datakryptering ved overførsler: De skal også understøtte anbefalede metoder som anvender sikre krypteringsprotokoller, når data overføres på dine vegne. Man skal også kontinuerligt opgradere sin krypteringsmetoder.

Er der andre udfordringer med at lokalisere sikre portaler?

Ud over oversættelsesteknologien er her nogle andre interessante udfordringer at overveje i forbindelse med oversættelse af sikre loginsider. Følg linkene for detaljerede oplysninger og bedste praksis.

  • Hvis det ikke lykkes at oversætte dine sikre loginsider, vil det skabe forvirring for kunderne og i værste tilfælde føre til kundefrafald. Her er årsagerne.
  • Arbejdsgangene, der kræves ved portaloversættelse, er overraskende komplicerede.
  • Oversættelse af portaler og hjemmesider er en vanskelig opgave, og en traditionel oversættelsesleverandør vil nok ikke være i stand til at håndtere det.
  • Din portal ændrer sig over tid, og du har derfor brug for en oversættelsesløsning, som forandrer sig i samme takt.
  • Din oversættelsesløsning skal være hurtig på aftrækkeren for at kunne forblive relevant. Your fast translation services needs to move fast, too.
  • Brand-konsistens på tværs af sprog gør en forskel. De bedste oversættelsesleverandører gør det enkelt, problemfrit og omkostningseffektivt.

Take a Deeper Dive

Want to learn more about the translation and localization industry? Check out our resource section and become an expert on all things related to a great multilingual experience.

Få mere at vide In Our Resources Section